Sådan indberetter du

Alle landets universiteter indberetter i perioden omkring semesterstart, dvs. februar/marts og september/oktober.

Universiteterne har udpeget én eller flere kontaktpersoner, der er ansvarlige for indberetningen. Kontaktpersonerne sørger for, at undervisernes indberetning bliver indsendt til os, og at den kopiering, der fremstilles centralt, indberettes.

De enkelte universiteter har valgt forskellige metoder til indberetning, men overordnet benyttes en eller flere af følgende muligheder:

  • Trykte såvel som digitale kompendier og andre tekstsamlinger, der fremstilles centralt, indsendes direkte fra trykkeriet eller af universitetets kontaktperson.
     
  • Pensumlister med detaljerede kildeangivelser indberettes af underviserne og indsendes af universitetets kontaktperson.
     
  • Oversigter over anvendt litteratur, herunder uploads til intranet, indberettes af underviserne og indsendes af universitetets kontaktperson.
     
  • Kommaseparerede filer indberettes af universitetets kontaktperson.

Er du i tvivl om, hvordan dit universitet indberetter, kan du rette henvendelse til kontaktpersonen.

Har du yderligere kopieret materiale, der skal indberettes, kan du sende filerne vedhæftet en mail til indberet@copydan.dk

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os.