Når skolen skal oplyse om kopieringsgrundlaget

Stikprøver
Hvert år udvælges et repræsentativt antal skoler til at fortælle os, hvad de kopierer igennem hele skoleåret. Oplysningerne er et vigtigt grundlag for, at Copydan Tekst & Node kan sende de penge, skolen betaler for aftalen, videre til de rettighedshavere, hvis værker er blevet kopieret.
En skole, der udvælges til at oplyse om kopierne, skal oplyse os om, hvem der har skrevet og udgivet det ophavsretligt beskyttede materiale, der bliver kopieret, og hvor mange eksemplarer det er blevet kopieret i.

Metoden aftaler vi nærmere
Hvordan opgaven skal løses, aftaler vi nærmere.
Inden oplysningsperioden starter, får skolen tilbud om et besøg af en af vores konsulenter, der vil vejlede skolens ansatte om, hvordan opgaven løses.