Sådan indberetter du

Du kan indberette dine kopier på tre måder – post, e-mail eller via vores onlinesystem. Læs mere om de tre måder at indberette på herunder.
 

1.  Digitale kopier

Digitale kopier er både de papirudgivelser, du skanner til et filformat, og de tekster, som du uploader, downloader, gemmer og deler på din skoles intranet eller læringsplatform.

Du kan vælge at indberette kopierne på to måder: enten via vores online indberetning eller vedhæftet en e-mail. Herunder kan du læse, hvordan du skal gøre.

Send kopierne løbende eller samlet for en måned ad gangen.

Online indberetning
Det er nemt og hurtigt at indberette dine digitale kopier via vores online indberetning. 

Sådan gør du:
1. Åbn det link, du har modtaget fra skolens administration, og følg anvisningerne på skærmen. 
2. Har du ikke modtaget et link, skal du henvende dig til din skoles administration.

I videoen herunder kan du se, hvordan du indberetter online.

 

Indberetning via mail
Du kan også vælge at indberette dine kopier som vedhæftede filer til en e-mail.

Sådan gør du:
1. Skriv skolenavn og -nummer i mailens emnefelt.
2. Skriv kildeangivelser i mailen, og oplys, hvor mange elever der har modtaget/set kopien.
3. Vedhæft dine kopier, og send mailen til kopi@copydan.dk 

Mailsignatur
Du kan med fordel oprette en mailsignatur, som du kan bruge som skabelon til dine kildeangivelser. 

Så er det hurtigt og nemt at udfylde alle oplysningerne om kopierne.  


(Klik for større billede)

Husk kilden 
Skriv tydelig kildeangivelse på kopierne: forfatter, titel, udgiver og ISBN/ISSN. Jo flere detaljer, jo nemmere er det for os at identificere og finde de rette rettighedshavere. 

Er kopien et bidrag til fx en antologi eller en artikel i et tidsskrift, skal du både oplyse kilden til det kopierede bidrag og titlen på antologien/tidsskriftet.

Husk at vedhæfte kopierne
Vi har brug for at se præcis de sider, du har kopieret, for at kunne identificere andre rettighedshavere end hovedforfatteren. Det kan fx være en illustrator, en fotograf eller en digter.

2.  Fotokopier og print

Hver gang du kopierer, så husk en kopi til os. Populært sagt kan du betragte Copydan Tekst & Node som en ekstra elev i klassen.

Du kan nemt indberette dine fotokopier og print ved at følge nedenstående 4 trin.

Sådan gør du
1. Udfyld en indberetningsseddel, eller tag en kopi af udgivelsens kolofon.
2. Skriv, hvor mange elever der får en kopi. 
3. Klips indberetningssedlen/kolofonen sammen med din kopi.
4. Læg det hele i den sorte bakke ved kopimaskinen. 

I slutningen af hver måned indsamler og sender din skole kopierne til os. Skolen har fået tilsendt frankerede svarkuverter til formålet.

Indberetningsseddel eller kolofon


(Klik for større billede)


(Klik for større billede)

Husk kilden
Husk altid at skrive tydelig kildeangivelse på kopierne: forfatter, titel, udgiver og ISBN/ISSN. Jo flere detaljer, jo nemmere er det for os at identificere og finde de rette rettighedshavere. 
Er kopien et bidrag til fx en antologi eller en artikel i et tidsskrift, skal du både oplyse kilden til det kopierede bidrag og titlen på antologien/tidsskriftet.

 


TAK fordi du indberetter. Det skaber stor værdi. 
Læs mere her.