Guide til indberetning

Er din skole udpeget til at indberette kopier til Copydan Tekst & Node i dette skoleår? 
Så kan du med fordel læse denne guide til hvad, hvordan og hvorfor du skal indberette.

Din indberetning betyder noget
Din indberetning har stor betydning for alle de forfattere, musikere, illustratorer, udgivere mv., hvis værker du kopierer. Det er nemlig takket være din og andre læreres indberetning, at vi kan udbetale vederlag til rettighedshaverne.

Det er ikke en kontrol
Indberetningen går på tur mellem landets skoler og er en vigtig del af den kopiaftale, din skole har med os. I har allerede betalt for kopierne. Indberetningen har derfor intet at gøre med, hvor meget I skal betale for kopiaftalen. 

Vi bruger udelukkende indberetningen til at identificere, hvilke rettighedshavere vi skal sende pengene videre til.

Vores konsulenter hjælper jer godt i gang
Alle indberettende skoler får tilbudt et besøg af en af vores konsulenter. Konsulenterne besøger hvert år landets indberettende skoler, møder lærerne og besvarer spørgsmål om kopiering og indberetning. Samtidig gennemgår konsulenten, hvordan indberetningen foregår, og hvad I skal gøre for at sikre, at alle kommer godt i gang.

Her kan du se, hvem du kan få besøg af.

Stående fra venstre: Sven Thorbek, Jan Østergaard
Siddende fra venstre: David Nejrup, Ole Felding, Svend Møller, Jens Birkmose, Anders Jacobsen

Foto: Christina Bode